We use cookies to adapt this website to your needs as well as to improve our services. The further use of the website is understood as consent to our regulations on cookies.

Placemaking – Skabelsen af et blomstrende byrum

Projekter på denne størrelse er noget særligt: For to år siden greb PATRIZIA muligheden for at købe en halvfærdig mixed-use grund, nemlig First Street-distriktet i Manchester. Det er et område med et enormt potentiale for udvikling, som er forankret i en masterplan. PATRIZIAs udspil til mixed-use grunden indebar ikke blot videreudviklingen af grunden men omfattede også en skræddersyet asset management-strategi, som faciliterer stimuleringen af socioøkonomisk fremgang for hele nærmiljøet – kort sagt: ”placemaking”.

I 2015 slog PATRIZIA til, da de fik muligheden for at opkøbe den halvudviklede grund gennem en handel uden om markedet med en britisk finansiel institution. Den eksisterende grunds masterplan bestod af en inspirerende blanding af anvendelsesmuligheder, herunder udviklingen af kontorer og lejligheder, detailhandel inden for mad- og drikkevarer, et kulturcenter, et hotel og boliger til studerende. Siden opkøbet har PATRIZIA løbende forbedret og videreudviklet grunden. I januar 2016 aftalte PATRIZIA at opføre Grade A, BREEAM Excellent kontorbygning nummer 8 i et joint venture med en ejendomsudviklingsfond, der er ejet af den største kommunale pensionskasse i England. Syvetagers bygningen har et areal på mere end 16.000 kvadratmeter og er allerede delvist udlejet, herunder til den russiske energigigant Gazprom.

I juni 2016 gav Manchester Kommune byggetilladelse til at opføre 624 udlejningsenheder, som PATRIZIA udvikler og beholder i sin portefølje, når de efter planen står færdig i medio 2019. Lejeboliger er en efterspurgt vare i Manchester på grund af den hastige indbyggertilvækst. Ifølge Jones Lang LaSalle er indbyggertallet i bymidten femdoblet siden årtusindskiftet – til 50.000 personer – og forventes at runde 80.000 i 2024. Den opadgående trend i udlejningspriser, som steg med 27,6 procent mellem 2014 og 2016, fortsætter takket være den økonomiske vækst, som ligger over gennemsnittet, og en mangel på eksklusive lejligheder.

First Street-grunden vil snart befinde sig i midten af Manchesters evigt voksende centrale forretningskvarter. På nuværende tidspunkt har området gode transportforbindelser – men staten hjælper med at forbedre dem yderligere. Togstationerne Deansgate og Oxford Road nær First Street-grunden får gavn af jernbaneprojektet Northern Hub på £500 millioner, som forbinder regionale byer med Manchester som midtpunktet.

“Vi har altid kendt til potentialet af denne blomstrende, urbane mixed-use grund, så da vi vidste, at vi havde muligheden for at få fingrene i den, slog vi til hurtigt.”

James Muir, Managing Director hos PATRIZIA UK

Styrke kulturel og social identitet

PATRIZIAs tilgang til udviklingen af grunden var omfattende og inkluderede en skræddersyet asset management-strategi omkring ”placemaking”. Placemaking er mere end ren udvikling – det betyder bogstavelig talt at skabe rum for mennesker og gøre et område til en attraktiv destination for beboere og gæster. Dette inkluderer designet af offentlige steder, planlægning samt styrkelsen af områdets kulturelle og sociale identitet – i sidste ende at forbedre kvaliteten af byrummet.

Samarbejdet i forbindelse med First Street indebar forskellige faktorer: designet og planlægningen af den oprindelige masterplan som en mixed-use grund, såvel som selve layoutet af grunden med Tony Wilsons Place som hjertet af det kulturelle centrum – First Street blev valgt som stedet for HOME, det nye kulturelle centrum, der blev til gennem sammenslutningen af to respekterede kunstorganisationer, Cornerhouse og The Library Theatre Company. Det er sponsoreret af Manchesters byråd, åbnede i 2015 og har overgået forventningerne med mere end 1 million besøgende det første år. HOME hjælper med at tiltrække personer fra det lokale kunstmiljø – dermed fungerer kulturcentret som en nøglebeboer, der præger identiteten af hele området.

Med kulturcentret HOME i hjertet af projektet er PATRIZIAs strategiske asset management-tilgang skræddersyet til udlejning af enheder til selvstændige lejere inden for mad- og drikkevarer-segmentet samt blue chip-lejere. Disse inkluderer en autentisk, Manchester-baseret indisk madkæde, et mikrobryggeri, en indendørs golfbane såvel som debuten for restaurantkonceptet af Simon Woods, som tidligere har vundet MasterChef. Valget af lejersammensætningen blev truffet for at skabe et on-site miljø, der tilbyder mere end blot én anvendelsesmulighed for hver beboer. En konsekvent management-tilgang betød også, at lejerne håndteres ens. Mike Tayler, Head og Asset Management UK, siger: ”First Street er blevet en destination for ’arbejd, leg og bo’. Den succesfulde udlejning er en del af vores strategiske asset management-tilgang med en blanding af nationale og selvstændige lejere. On-site events som den spanske og latinamerikanske Viva Festival i samarbejde med HOME såvel som den årlige Wimbledon på storskærm er en del af vores bredere strategi for at forbedre tilbuddet til beboere og gæster yderligere – og derved skabe en 24/7-destination og øge antallet af mennesker.”

At vende opportunistiske investeringer til værdiskabende investeringer

Med grundens kæmpe potentiale for udvikling og dét faktum, at udlejningspriser i byen er steget hurtigere end gennemsnittet i flere år, har PATRIZIA stabiliseret Manchesters First Street og transformeret det fra at være en opportunistisk investering til at være en værdiskabende investering, som nu er særdeles attraktiv for institutionelle investorer. Placemaking, som dette eksempel viser, er en enorm stor udfordring, der er blevet håndteret på fremragende vis takket være de dedikerede lokale eksperter hos PATRIZIA UK og deres indgående asset management-færdigheder.     

Foto: Getty Images

del denne artikel