We use cookies to adapt this website to your needs as well as to improve our services. The further use of the website is understood as consent to our regulations on cookies.

Byklyngen som opskrift på succes

I dette interview bruger Rikke Lykke, der er administrerende direktør for PATRIZIA i Norden, Kolding som udgangspunkt for at præsentere ideen om B- og C-byer, der samarbejder i en klynge af kommuner for at tiltrække investeringer. De nordiske lande udgør en attraktiv mulighed for investorer, og Rikke Lykke foreslår, at Kolding lader sig inspirere af klyngedannelsen omkring byer som København og Stockholm.

Rikke Lykke, hvorfor er Kolding ikke i sig selv attraktiv for investorer?

Kolding mangler nogle af de vigtige elementer, der skal til for at være en storby – der er fx ikke noget universitet. Indbyggertallet vokser gradvist, men langsommere end gennemsnittet i Norden, og alle disse faktorer hænger sammen. Desuden ligger Kolding i et område, hvor mange kommuner kæmper om at blive den største by i regionen. Hvis fx nabokommunen Vejle lokkede en virksomhed væk fra Kolding, ville Vejle fejre sin succes, mens Kolding ville stå tilbage som taber.

Ideen om en klynge – hvordan kunne den fungere for Kolding?

Lad mig give et eksempel: Billund ligger ikke så langt fra Kolding, og Billund har Legoland, Legos hovedkontor og en lufthavn. Vejle og Fredericia ligger også i nærheden, og det er begge steder, hvor folk gerne vil bo på grund af den høje levestandard. Kolding har imidlertid et stort indkøbscenter og ligger lige ved sammenfletningen af nord/syd-motorvejen til Tyskland og øst/vest-motorvejen til København. For mig at se ville disse fire kommuner være langt mere attraktive at investere i, hvis de fungerede som en klynge, hvor de arbejdede sammen for at tiltrække virksomheder. Hvis disse fire kommuner arbejdede sammen for at tiltrække virksomheder som logistik-selskabet DHL, ville de endda kunne konkurrere med Silkebord og Aarhus, som ligger længere nordpå. Folk vil jo gerne bo i nærheden af, hvor de arbejder. Og hvis du skulle til et møde i København, ville du meget hellere rejse fra denne klynge til København, end du ville tage hele vejen fra Aarhus.

Skulle man give byklyngen et nyt navn – fx Storkolding? 

Storstockholm og Storkøbenhavn er byklynger, som bruger navnet for den største by i klyngen – og her også landets hovedstad. I begge tilfælde taler vi om storbyer plus de omgivende kommuner. Alle er måske ikke klar over det, men København fungerer faktisk som en klynge. Københavns Kommune har kun 600.000 indbyggere, og det er kun sammen med Ballerup, Frederiksberg og nogle andre kommuner at Storkøbenhavn kan bryste sig af et indbyggertal på 1,3 millioner.

Er det særligt vigtigt for en ny byklynge at markedsføre sig selv godt? 

Samarbejde er afgørende, ikke kun markedsføring og kommunikation. Men alle tre faktorer er vigtige.

Har man taget nogen indledende skridt i denne retning i Kolding?

Ikke endnu. Faktisk er der lige nu konkurrence om togforbindelserne. Det er meningen, at der skal bygges en højhastighedsforbindelse i Danmark, og den skal have ét stop i dette område. Dette stop, uanset hvor det bygges, vil også være forbundet til Billund Lufthavn, som ikke er forbundet til nogen toglinjer på nuværende tidspunkt. Så alle kommunerne konkurrerer om denne togstation, som i kraft af forbindelsen til Billund Lufthavn vil tiltrække flere virksomheder til området.

„Norden bliver, sammen med Tyskland, betragtet som et sikkert område i Europa.“

Rikke Lykke, Manging Director Nordic Region

De nordiske lande er ved at blive en interessant region for investorerne. Hvorfor lige nu?

Til trods for terrorangrebet i Stockholm bliver Norden, sammen med Tyskland, stadig betragtet som et sikkert område i Europa. De nordiske lande er politisk stabile og er kommet meget bedre igennem finanskrisen end mange andre lande. Beskæftigelsen er høj. Og et højt uddannelsesniveau, en god balance i befolkningssammensætningen og mangel på boliger i byerne gør landene investeringsmodne. Omvendt er der ingen, der ved, hvad Brexit kommer til at betyde for det britiske marked.

Café in Kolding in Dänemark

Hvorfra kommer Danmarks nærmest mytiske tiltrækningskraft?

Det er ikke nogen hemmelighed. Når det drejer sig om globale ranglister og økonomiske nøgletal, ligger de nordiske lande konsekvent i top fem eller top ti – især inden for forskning, udvikling, innovation og eliteuniversiteter. Derudover er her ingen korruption, og det kosmopolitiske samfundsklima kommer også til udtryk i befolkningens gode engelsk-kundskaber, og det er ikke noget, som man finder i mange andre lande. Disse og mange andre faktorer gør det til en nem beslutning for investorer at rykke ind i Danmark.

Fotos: Getty Images

del denne artikel