We use cookies to adapt this website to your needs as well as to improve our services. The further use of the website is understood as consent to our regulations on cookies.

PATRIZIA opkøber Rockspring Property Investment Managers

PATRIZIA Immobilien AG meddeler at have opkøbt Rockspring Property Investment Managers LLP (‘Rockspring’), et uafhængigt investment management selskab med hovedkvarter i London.

del denne artikel:

  • Akkvisitionen kombinerer to stærke, uafhængige og entreprenante koncerner
  • Udvidelse af det paneuropæiske netværk samt investeringsmulighederne til stor fordel for investorerne
  • Samlet AuM udgør ca. 298 mia. kroner
  • Centralt tiltag i visionen om at blive en global udbyder af ejendomsinvesteringer i Europa

 

Augsburg/London, d. 19. december 2017. PATRIZIA Immobilien AG meddeler at have opkøbt Rockspring Property Investment Managers LLP (‘Rockspring’), et uafhængigt investment management selskab med hovedkvarter i London. Med Rocksprings AuM svarende til godt 58 mia. kroner øger PATRIZIA sin globale investorbase markant og udvider samtidig sin europæiske markedstilstedeværelse betydeligt. Transaktionen bygger videre på koncernens M&A-strategi med de nylige opkøb af såvel TRIUVA som Sparinvest Property Investors (nu PATRIZIA Multi Managers A/S) i fjerde kvartal af 2017 og øger PATRIZIAs AuM til i alt ca. 298 mia. kroner. Samtidig styrkes PATRIZIAs markedsposition, så koncernen nu placerer sig blandt Europas top-10 investment managers.

“Med Rocksprings enestående track record og anerkendelse for sine europæiske ejendomsinvesteringer og services er denne akkvisition en vigtig milepæl for PATRIZIA i vores mål om at blive en førende global udbyder inden for europæiske ejendomsinvesteringer,” siger Wolfgang Egger, Chief Executive Officer i PATRIZIA Immobilien AG.

“Endvidere vil opkøbene gøre det muligt for vores institutionelle samt private investorer at få adgang til nye markeder, ejendomstyper og risikoprofiler inden for ejendomsinvesteringer, samtidig med at vi udvider vores globale fundraisingkapacitet. Vi glæder os til at byde Rockspring velkommen og sammen med de seneste opkøb af TRIUVA og Sparinvest Property Investors realisere vores ambitioner. Vi har arbejdet på disse opkøb i flere måneder, og det glæder mig, at vi har kunnet afslutte dem alle i år. Det giver os en unik mulighed for at kunne bringe Rockspring, TRIUVA og Spar Invest Property Investors ind i PATRIZIA i en omfattende, men samlet integrationsproces." forklarer Wolfgang Egger.

Robert Gilchrist, Rocksprings Chief Executive, siger at Rockspring-teamet ser frem til at tage sine institutionelle kunder på en "ny rejse" som en del af PATRIZIA. "PATRIZIA er et stærkt match både kulturelt og strategisk for vores forretning. Samtidig med at vi har meget komplementære virksomheder, deler vi også en ambition for vækst, og vi glæder os derfor til at samarbejde med PATRIZIA om at levere et bredt udvalg af produkter til vores investorer i de kommende måneder og år. Vores fælles investorbase vil drage fordel af et endnu større udvalg af investeringsmuligheder i Europa på grund af de kombinerede virksomheders styrker og et ægte paneuropæisk netværk, som giver en bred porteføljeadgang på tværs af ejendomssektorer og geografiske områder," siger han.

Rockspring har opbygget en solid track record på over 30 år og har i denne periode etableret en investorbase på over 120 institutionelle investorer fordelt på 20 lande. De er eksperter i fondsledelse og det 110 mand stærke team forvalter ejendomsinvesteringer primært inden for detail-, kontor- og industrisektoren fra syv kontorer i Europa. Rockspring's AuM er fordelt på Storbritannien og Irland (35 %), Tyskland (34 %) og Frankrig (13 %), mens resten (19 %) spredes over øvrige Europa.

Rockspring giver PATRIZIA en meget komplementær fundraisingstruktur. Hvor størstedelen af PATRIZIAs investorer stammer fra Tyskland fordeler Rocksprings investordatabase sig på 31 % med oprindelse i Storbritannien, 26 % fra Asien og Stillehavsområdet og 5 % fra Nordamerika. Cirka 80 % af Rocksprings investorer er pensionskasser, men virksomheden tæller også forsikringsselskaber og andre institutionelle og private investorer blandt sine klienter.

Opkøbet af Rockspring er det seneste i en række virksomhedsopkøb, som PATRIZIA har gennemført og succesfuldt integreret i koncernen i de seneste år. I 2010 opkøbte PATRIZIA Hamborg-baserede LB Immo Invest, en af Tysklands største investeringsmanagers inden for kontor- og detailejendomme. I 2013 købte PATRIZIA investeringsmanager Tamar Capital Group. Og senest blev den globale fund-of-funds-forvalter, Spar Invest Property Investor og investeringsmanager TRIUVA erhvervet i henholdsvis oktober og november 2017, hvilket giver yderligere bredde til PATRIZIAs kapacitet inden for investment management.

Efter at have forestået integrationen af Spar Invest Property Investor tidligere dette efterår får Rikke Lykke, som er administrerende direktør for PATRIZIA i Norden, en central rolle i koncernens fremtidige strategiske udvikling. Med titlen som Head of Corporate Integration får hun nemlig sideløbende med sin rolle som nordisk chef ansvaret for at integrere PATRIZIAs seneste paneuropæiske opkøb af TRIUVA i november og nu også Rockspring. "PATRIZIA står overfor en spændende udvikling lige nu, og jeg ser frem til at stå i spidsen for den strategiske integrationsproces på tværs af landegrænserne," siger Rikke Lykke

PATRIZIA vil offentliggøre detaljer om den økonomiske påvirkning af denne erhvervelse sammen med offentliggørelsen af årsregnskabet i første kvartal af 2018. PATRIZIA forventer at close transaktionen ved udgangen af første kvartal i 2018 og bidrage til indtjening i købsåret.

del denne artikel: