We use cookies to adapt this website to your needs as well as to improve our services. The further use of the website is understood as consent to our regulations on cookies.

PATRIZIA Multi Managers rejser DKK 1,35 mia. til ny global ejendomsfond

PMM Global V skal købe og udvikle ejendomme i Asien, Nordamerika og Europa gennem lokale samarbejdspartnere.

del denne artikel:

Augsburg/København, 11. september 2018. PATRIZIA Immobilien AG har rejst DKK 1,35 milliarder (EUR 182 millioner) ved første closing af sin femte Multi Managers-fond, PMM Global V. Målet er at nå op på samlede kapitaltilsagn på EUR 700 millioner i løbet af det kommende år. Fonden skal investere globalt i ejendomme ved at udnytte PATRIZIA Multi Managers’ (PMM) stærke netværk af lokale samarbejdspartnere. Fonden har allerede gennemført sin første investering og yderligere to er på vej. 

Nikolaj Stampe, Ejendomschef hos PKA, der har investeret i PMM Global V, siger: ”PMM’s team har leveret rigtig stærke resultater i deres tidligere fonde og vi tror på, at PMM Global V kommer til at fortsætte den gode performance. Derfor giver det god mening for os at fortsætte samarbejdet med PMM og outsource vores udenlandske ejendomsinvesteringer til et dedikeret hold af specialister.”

Mads Rude, der er direktør for PMM, udtaler følgende: ”Efter integrationen i PATRIZIA organisationen sidste år er det opløftende at se vores eksisterende investorer støtte op om vores nye platform. Vi har fuld autonomi over de konkrete investeringsbeslutninger og fortsætter vores fokus på at finde lokalt forankrede ejendomseksperter, hvor vi sammen har mulighed for at out-performe markedet.”

Udover PKA har bl.a. også VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN valgt at investere i PMM Global V. Per Skovsted, direktør for formueforvaltning udtaler: ”Vi har investeret med PMM siden 2006, hvor teamet har forfinet deres investeringstilgang og -strategi løbende over årene. Indlemmelsen i PATRIZIA’s platform giver teamet yderligere strenge at spille på og vi ser det som et naturligt led i deres videre udvikling og ekspansion.”

Serien af PMM’s value-add fonde har leveret cirka 13 procent i afkast siden fondene blev etableret. PMM teamet har rejst cirka DKK 13 milliarder i kapital fra institutionelle investorer over de seneste 13 år.

 

PATRIZIA Immobilien AG:
PATRIZIA Immobilien AG har som aktivt investeringsselskab været på ejendomsmarkedet i Europa i mere end 30 år. PATRIZIAs aktiviteter inkluderer opkøb, administration, repositionering og salg af bolig- og erhvervsejendomme via egne licenserede investeringsplatforme. Som global leverandør af ejendomsinvesteringer i Europa arbejder PATRIZIA som anerkendt forretningspartner for store institutionelle investorer og detailinvestorer i alle større europæiske lande. PATRIZIA forvalter ejendomsaktiver for næsten 298 milliarder kroner, primært som porteføljemanager for forsikringsselskaber, pensionsfonde, uafhængige fonde, opsparinger, andelskasser og som medinvestor. Se www.patrizia.ag for yderligere information.

Kontakt: 
Andreas Menke    
Head of Corporate Communications    
Tlf: +49 (0) 821 5 09 10-6 55    
press(at)patrizia.ag

del denne artikel: