We use cookies to adapt this website to your needs as well as to improve our services. The further use of the website is understood as consent to our regulations on cookies.

PATRIZIA leverer i 2017 fremragende performance på tværs af en stærkere paneuropæisk platform

PATRIZIA er en førende global udbyder af europæiske ejendomsaktiver.

del denne artikel:

  • Driftsindtægter er i forhold til sidste år steget med 14 % til 610 mio. kroner
  • Driftsindtægter for 2018 forventes at ende på 633-745 mio. euro - en vækst på op til 22 %
  • Aktionærerne får udbetalt en dividende på 1,9 kroner per aktie eller tilsvarende i aktier

Augsburg, d. 15. marts 2018. PATRIZIA Immobilien AG meddeler at have overgået sin indtjeningsprognose for 2017 og leverer således en tocifret vækst i driftsindtægter, assets under management (AUM) og transaktionsvolumener i et år, hvor der var et skarpt fokus på at vokse og udvide den paneuropæiske platform til fordel for investorerne.

Højere afkast til investorerne resulterede i attraktive succeshonorarer, mens den stærke og diversificerede paneuropæiske platform drev væksten på stabile asset management-honorarer. Begge dele bidrog til en stigning i driftsindtægter på 14 % til 610 mio. kroner fra det justerede 2016 niveau på 536 mio. kroner. AUM, medregnet PATRIZIA Multi Managers (tidligere Sparinvest Property Investors), voksede 18 % til 163 mia. kroner ved udgangen af 2017. Det overgår den forventede stigning på 24,6 mia. kroner, hvoraf 16,4 mia. kroner var organisk, i løbet af afrapporteringsperioden. Transaktionsvolumen steg 17 % i forhold til sidste år og endte på 44,7 mia. kroner.

Wolfgang Egger, CEO i PATRIZIA Immobilien AG, kommenterer: ”Vores fremragende resultater understreger det fantastiske år, PATRIZIA havde i 2017, og tydeliggør vores styrke som partner for vores investorer. Vi har en unik mulighed for at føre an i vores branche i kraft af vores lokale tilstedeværelse i det europæiske marked samt for at opbygge endnu dybere relationer med en mere diversificeret investorbase. Vi kommer til at styrke vores paneuropæiske tilbud yderligere til en global investorbase, der er på udkig efter stabilitet, diversificering, valgmuligheder og førsteklasses service. Og vi vil fortsætte med at udvide vores produkter på tværs af markeder, sektorer, investeringstilgange og risikoprofiler.”

PATRIZIA rejste og investerede 16,4 mia. kroner i egenkapital på vegne af institutionelle og private investorer i 2017 – fordelt mellem tyske og internationale investorer. Det betyder, at PATRIZIA siden 2012 har investeret mere end 74,5 mia. kroner i egenkapital fra institutionelle investorer. Over den samme periode har koncernen stået bag transaktioner til en værdi af omkring 223,5 mia. kroner. Samlet set har PATRIZIA sikret opkøb for 26 mia. kroner i 2017, hvilket er en stigning på 9 % i forhold til året før (2016: 23,8 mia. kroner), og salg for 18,6 mia. kroner, hvilket er en stigning på 32 % (2016: 14,2 mia. kroner). PATRIZIA var aktiv på tværs af Europa med opkøb i alle nøglemarkeder, herunder Tyskland, Storbritannien, Irland, Norden og Holland. Alle disse transaktionsaktiviteter resulterede i en stærk præstation til gavn for investorerne.

Det fjerde kvartal i 2017 var særligt pga. annonceringen om opkøbet af Rockspring Property Investment Managers LLP, TRIUVA og PATRIZIA Multi Managers, som øger PATRIZIAs proforma AUM til cirka 39 mia. euro, når alle transaktionerne er gennemført. Disse opkøb styrker PATRIZIAs tilstedeværelse i Europa væsentligt og gør koncernen i stand til at tilbyde investorerne bedre adgang til de europæiske markeder og endnu flere produkter på tværs af sektorer, investeringstilgange og risikoklasser.

Kort fortalt, overpræsterede PATRIZIA på både organisk og uorganisk vækst i 2017. Ud fra den forventede fortsatte organiske vækst og med indtægterne fra de opkøbte selskaber, forventer PATRIZIA at øge sine driftsindtægter i 2018 med op til 22 % til 85-100 mio. euro. På baggrund af det succesfulde år 2017 har PATRIZIAs ledelse og bestyrelse for første gang siden 2007 besluttet at udbetale en dividende på 0,25 euro per aktie til sine aktionærer. Dividenden svarer til et distributionsforhold på 42 % baseret på koncernens nettoresultat på 55 mio. euro henført på aktionærerne, som får muligheden for at modtage dividenden kontant eller i form af aktier i PATRIZIA Immobilien AG.

 

PATRIZIA Immobilien AG:
PATRIZIA Immobilien AG har som aktivt investeringsselskab været på ejendomsmarkedet i Europa i mere end 30 år. PATRIZIAs aktiviteter inkluderer opkøb, management, repositionering og salg af bolig- og erhvervsejendomme via egne licenserede investeringsplatforme. Som global leverandør af ejendomsinvesteringer i Europa arbejder PATRIZIA som anerkendt forretningspartner for store institutionelle investorer og detailinvestorer i alle større europæiske lande. Efter overdragelserne af de nyeste opkøb af ejendomsinvesteringsfirmaer er gennemført, vil PATRIZIA forvalte ejendomsaktiver for næsten 297 milliarder kroner, primært som porteføljemanager for forsikringsselskaber, pensionsfonde, uafhængige fonde, opsparinger, andelskasser og som medinvestor. Se www.patrizia.ag for yderligere information.

Kontakt:
Andreas Menke
Group Head of Corporate Communications
Telefon: +49 (0) 821 5 09 10-6 55
andreas.menke(at)patrizia.ag

del denne artikel: